Gyldenholm |
|
|
Dinesen byggede en hovedbygning, som blev revet ned 1863 og erstattet 1864 af bygninger tegnet af J.D. Herholdt og udsmykket indendørs af Constantin Hansen og Georg Hilker .
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Gyldenholm |
||
Ca. 1220 |
Slægten Hvide ejer landsbyerne Gimlinge og Gimlingetorp i Kirkerup Sogn og mageskifter dem til kronen. |
|
1220-1536 | Kronen forærer godset til Sorø Kloster. Klostret anlægger en grangie i Gimlingetorp. Denne nævnes 1248. I 1400-tallet er ladegården forsvundet. I stedet ligger der 4 fæstegårde i Gimlingetorp. | |
1536-1573 | Godset overgik efter reformationen til private og kan være kommet under Vinstrup. Ejeren af dette gods, rigsråd Bjørn Andersen til Stenholt mageskiftede Gimlingetorp med kronen 1573. Han døde 1583. | |
1573-1774 | Kronen lagde Gimlingegodset under Antvorskov. Ved auktionen over dette gods 1774 blev Gimlinge en af de 9 hovedgårdsparceller, som blev sat under hammeren. Parcellen var på 635 tdr. hartkorn og blev solgt sammen med en anden parcel på 533 tdr. hartkorn, Lystagergårdparcellen. | |
1774-1793 | Køber var kancelliassessor Anders Dinesen, som betalte 75.040 rdl. for godserne og af indkøbet oprettede Gyldenholm. Godset fik navn efter nogle særligt frugbare jordlodder på godset, som man kaldte Guldager. | |
1793-1800 | Ved skiftet efter faderen fik sønnen landvæsenskommissær og justitsråd Jens Kraft Dinesen Gyldenholm mod at udbetale 100.000 rdl. Han døde 1827, men solgte godset inden da. | |
1800-1810 | Køber var stiftsamtmand og kammerherre Christoffer Schøller Bülow, som gav 234.000 rdl. for godset. Han havde begået flere besvigelser og måtte flygte fra landet og slå sig ned i Hamborg, hvor han døde 1830. | |
Hans medejer fra 1812 var landvæsenskommissær og etatsråd Peter Johansen de Neergaard til Gunderslevholm, som døde 1835. Der blev foretaget en kraftig udparcellering af Gyldenholm. Skovsgård bLev skilt fra og Catrineholm opstod. | ||
1810-1812 | Hovedparcellen blev overtaget af løjtnant Christen Sørensen. Han solgte den snart efter videre. | |
1812-1836 | Ny ejer blev oberstløjtnant Jens Peter Jensen, der måtte give 220.000 rdl. for godset. Da han døde 1830 drev hans enke Cecilie Sophie Warming gården videre nogle år. Hun døde 1846. | |
1836-1840 | Køber var Andreas Frederik Langheim, som døde 1845. Han solgte godset efter nogle år. | |
1840-1862 | Ny ejer blev justitsråd Georg Koës Brøndsted, som døde 1878. Han solgte godset, før han døde. | |
1862-1903 | Hofjægermester Charles Adolph Denis de Neergaard var den nye ejer, og han beholdt godset.til han døde. | |
1903-1948 | Hans søn Carl de Neergaard arvede godset og overlod det til sin søn 1948, men beholdt selv skovene og Skaderedgård i Haldagerlille, til han døde. | |
1948-1970 | Sønnen Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard efterfulgte faderen. | |
1970-2004 | Dennes søn Carl Holger de Neergaard var næste ejer. Ved hans død 1996 overtog hustruen Lise Fogh-Andersen Driften af godset. | |
2004- | Sønnen Jacob Johan Thomas de Neergaard bliver medejer 1998. Han bliver senere eneejer. Gyldenholm Gods er i dag på 1231,3 hektar med Skaderedegård. Der drives på godset traditionelt land- og skovbrug, udlejning af boliger og jagt. Samtidig har der siden forår 2010 været åbent for konferencer, selskaber og andre begivenheder i hovedbygningen og den omkringliggende park. |